Mistet dine elektriske rødder?

Jorden er elektrisk ladet

Man kalder det grounding eller eathing når fødderne er i direkte fysisk kontakt med jordens overflade. Jorden er elektrisk ladet og fyldt med elektroner. Disse elektroner bliver absorberet gemmen dine bare fødder. Lægen Dr. Stephen Sinatra siger, at grounding svarer til at tage flere håndfulde antioxidanter, men i stedet får du det op gennem fødderne.

For vores fødder har mere end 200.000 nervetråde. Og måske er forklaringen på, at både mennesker og dyr har mange nerveender i fødderne, blandt andet at vi lettere kan optage Jordens energi. 

Intuitivt at kunne mærke hvad som er godt

Selv går jeg på bare fødder så tit jeg kan komme til det. Også før jeg begyndte at interessere mig for forskningen på området har jeg helt intuitivt kunne mærke den markante forskel det gør. Jeg bryder mig ikke om at have sko på særlig lang tid af gangen. Når jeg har gået i gummisko inde i København en hel dag er der sjældent noget bedre end at komme ud til vandet, smide skoene og gå med bare fødder i sandet. Direkte kontakt med jorden giver mig en dyb følelse af, at være forbundet med moder jord.

I 2023 går vi kun sjældent barfodet

Gennem tidernes morgen har vi mennesker gået, siddet og ligget på jorden, så vores hud har gennem evolutionen været meget mere i kontakt med jordens overflade. I 2023 går vi kun sjældent barfodet og sover heller ikke på jorden længere. Istedet bor og arbejder mange af os højt over jordens overflade i bygninger, som er godt isoleret. Det er ligesom blevet det nye normale og mange sætter ikke længere spørgsmål ved denne levevis.

Sand, græs og direkte kontakt med jorden skal man ofte spejde langt efter i en storby. Men selv hvis du bor på landet kan du godt gå rundt i gummistøvler en hel dag uden at være groundet hvis du ikke er opmærksom på de helsebringende egenskaber ved den direkte kontakt til jorden.

Kronisk inflammation

I 1960’erne gik vi over til at gå med plastic- og gummisåler og dermed isolerede os fra jordens elektrisk ladet og healende energi. Ifølge udenlandske forskere er der en sammenhæng mellem skiftet i skosåler og den stigning, der ses i antallet af sygdomme, der skyldes kronisk inflammation. Vi har en tendens til at søge komfort, så tit vi kan komme til det omend det er mest komfortable ikke altid er det klogeste valg når det kommer til vores helbred.

Grounding kan blive din healende wellness rutine

Ligesom vi drikker vand som det mest naturlige hver dag, bør vi også komme ud og røre jorden direkte hver eneste dag. For jorden gavner vores helbred langt mere end de fleste er opmærksomme på.

Studier viser, at dine hjernebølger går ind i et mere healende mønster, musklerne begynder at slappe af og over tid vil du generelt begynde at føle dig bedre tilpas, såfremt du fortsætter med rutinen, så ofte så muligt og gerne dagligt. Få mere inspiration gennem dokumentaren: The Earthing Movie.

En hellig morgenpraksis

3 gode måder du kan begynde din dag på:

Måden du begynder din dag på, sætter tonen for resten af dagen. Og fordi gentagelser skaber virkeligheden kan det også sætte retningen for resten af dit liv, såfremt du tager et skridt hver dag i en god og nærende retning for dig selv. Skulle du falde af hesten undervejs, så vid at det altid er muligt at vende tilbage og komme op på sadlen igen.

I bund og grund handler vigtigheden i en morgenpraksis om igen og igen at vende hjem til dig selv. Det handler om at skabe et Helligt Rum hvor du kan forbinde dig med dig selv inden du lukker støj fra omverdenen og andre menneskers energier ind i dit system.

Når vi i livet bliver slået ud af kurs eller kommer til at forlade os selv kan en morgenpraksis blive dit stabile anker at vende tilbage til. Med tiden er min erfaring, at vejen hjem til os selv bliver kortere og kortere, så længe vi er kontinuerlig i vores praksis. Her kan du få inspiration fra et lille udpluk af nogle af de morgenpraksisser jeg ofte begynder min dag med:

Skriv drømmedagbog

Jeg begynder ofte min morgen med at nedskrive de drømme jeg har haft om natten. Jo mere jeg skriver mine drømme ned, jo bedre bliver jeg også til at huske endnu flere drømme. Underbevidstheden har så meget guld til os.

Forfatteren til bogen Klare drømme, Charlie Morley skriver at:

“Hver gang vi drømmer, skriver vores ubevidste sind et brev til os. Mange af os gør os ikke den ulejlighed at læse brevene – og nogle af os er overhovedet ikke opmærksomme på, at vi får dem – men alle drømmer og, derfor får vi alle sammen breve hver nat fra vores drømmesind” .

Han skriver desuden, at vi i første omgang må begynde at hente vores post, hvilket vil sige, at vi er nødt til at begynde at huske vores drømme f. eks ved at have en drømmedagbogs praksis. På den måde fortæller vi det ubevidste sind at vi er klar til at lytte til det. Og så vil det ubevidste sind begynde at skrive flere breve med indholdsrige, interessante og dybsindige indsigter til os.

Dans & bevægelse

You’ve got to dance like there’s nobody watching….

Begynd din morgen med at danse og bevæge din krop. Det handler ikke om at det skal se godt ud men om, at det skal FØLES godt. Det handler ligeledes om, at bevæge sig fra vores overmentale sind med tankemylder fokuseret i enten fortid eller fremtid – og istedet rejse ned i kroppen og komme til stedet i NUET.

Psykolog og åndedrætsterapeut Ranka Skak, som jeg har kendt siden jeg som 18-årig begyndte i hendes fantastiske kvindegruppe Sjæle Søster siger så fint, at når vi bevæger kroppen i anderledes og mere frie bevægelsesformer end dem vi er vandt til, så giver vi plads til, at det som er større end vores personlighed kan få lov til at skinne igennem. Så skru op for musikken og sæt din yndlings playliste på!

Skab noget kreativt

Andre morgener begynder jeg dagen med at tegne med mine Soft Pastels, som er nogle tegnekridt i flotte kraftige farver. At tegne kan være endnu en god måde, at bringe de ubevidste processer op i lyset på. Man kan sige, at du eksternaliserer det som lever inden i dig, så du kan kigge på det mere klart udefra. Jeg elsker at tegne min kerne, som ofte bliver repræsenteret som en blomst, som vokser med dybe rødder op mod solen og til sidst ender med at blive et fuldt udfoldet træ ala Bedstemor Piletræ fra Pocahontas.

Nogle gange tegner jeg også de drømme jeg har haft i nattens løb istedet for at skrive dem ned. Kreativitet har ingen begrænsninger. Så skab hvad end der gør dig glad.

Husker dit barn tidligere liv?

Børnepsykiateren Dr. Jim B. Tucker er tilknyttet Universitetet i Virginia og beskæftiger sig med ledelsen af universitetets forskning i børns beretninger om tidligere liv. Læs eventuelt mere på hans hjemmeside her: www.jimbtucker.com

Når kroppen dør & sjælen lever videre

Ifølge Dr. Jim B. Tucker peger forskning på, at erindringer, følelser og endda fysiske og psykiske traumer kan overføres fra ét liv til et andet.

I mere en 60 år har forskere nemlig studeret børns udtalelser om tidligere liv og mange af børnene har givet nok detaljer således, at en bestemt afdød person er blevet identificeret til matche børnenes udsagn.

Disse tilfælde forekommer over hele verden, og selvom de er nemmest at finde i kulturer som tror på reinkarnation som for eksempel Indien, Sri Lanka, Tyrkiet, Libanon, Thailand og Burma, er der også fundet mange tilfælde i Vesten.

Beretninger fra de 2 til 5 årige

De børn, der har minder om tidligere liv er typisk mellem to og fem år og de holder normalt op med at udtale sig om tidligere liv i en alder af seks til syv, hvor de fleste ser ud til at miste deres hukommelse fra tidligere liv. Dette er den alder, hvor børn starter i skole og begynder have flere oplevelser i det nuværende liv.

Mange børn viser adfærd og emotioner, som ser ud til at være forbundet med de liv, de beskriver. I cases, hvor børn rapporterer at have haft et tidligere liv som det modsatte køn vil nogle børn vise en adfærd, der passer til det køn.

Case med Sam Taylor

Sam Taylor blev født 18 måneder efter sin farfar døde. Da han var 1,5 år gammel, så han op på sin far, som var ved at skifte ble og sagde: “Da jeg var på din alder, plejede jeg det skifte dine bleer.” 

Sam begyndte at tale mere om, at han have været hans bedstefar. Til sidst fortalte han detaljer om sin bedstefars liv, som hans forældre følte sig sikre på, at han ikke kunne have vidst, såsom det faktum, at hans bedstefars søster var blevet myrdet, og at hans bedstemor havde brugt en foodprocessor til at lave milkshakes til sin bedstefar hver eneste dag i slutningen af ​​sit liv.

Da Sam var 4,5 år gammel, døde hans bedstemor, og hans far fandt de gamle familiebilleder frem. Sams mor fik dem spredt ud en aften, da Sam begyndte at pege på billeder af hans bedstefar og sagde: “Det er mig!”. For at teste ham, viste hans mor ham et klassebillede, der omfattede 16 drenge, og Sam var i stand til at udpege hans bedstefar ud gruppen.

Psykiateren Dr. Jim B. Tuckers personlige holdning:

“Jeg er blevet overbevist om, at denne verden er mere end blot det fysiske univers. Jeg tror, at bevidstheden ikke blot er resultatet af hjernens funktioner, men at den meget vel kan være en unik kraft i universet“.

På Netfliks kan du se dokumentarserien Surviving Death som blandt andet handler om børns minder om tidligere liv. Særligt episode 6. Se traileren på youtube her:

Når kontakt bliver det vi længes efter men også frygter allermest.

Relationstraumet

Relationstraumet er et interpersonelt traume. Altså et traume der sker mellem mennesker. Traumatiseringen finder sted i barndommen i betydningsfulde tilknytningsrelationer, hvor hjernen endnu ikke er færdigudviklet.

Ifølge forfatter og psykoterapeut Inge Holm vil traumet senere vise sig i voksenlivet i forskellige relationelle sammenhænge. For relationstraumet fører til intens frygt for både nærhed og selvstændighed. Kroppen og sindet bærer på erfaringer om, at andre mennesker er potentielt farlige, og at man skal være på vagt. Samtidig har man en dyb overbevisning om, at man ikke kan klare sig selv.

Det dybeste traume

Relationstraumet er det dybeste traume. Mange mennesker kan ikke forstå hvorfor de lider når nu de har så meget at være taknemmelig for i dette velfærdssamfund. Sætninger som “Der er mange andre, som har det værre end mig” og “Jeg burde ikke havde det sådan her” hører jeg ofte i min klinik. Men er dit liv ofte præget af emotionel smerte i form af for eksempel: angst, stress, tristhed, depression, forkerthed, ensomhed, skyld og skam, så er der altid en årsag til det!

Alt det mellem linjerne

De relationnelle traumer er ikke nødvendigvis lige så lette at få øje på, som et voldsomt enkeltstående traume, som for eksempel en bilulykke. De relationelle traumer kan selvfølgelig godt være tydelige men de kan i den grad også være ubevidste og subtile.

Forfatteren Lotus Turéll udtalte engang, at det først var i hendes voksenliv, at hun opdagede, at hun var vokset op i en dysfunktionel familie med alkohol og svigt. Man kan vænne sig til meget og tro at det man er blevet marineret i hele livet er lig med kærlighed.

Alene, ensom og skamfuld

Dog behøver du ikke nødvendigvis at være vokset op med alkohol, overgreb, vold eller lignende for at være bære at dybe relationelle traumer. I sagens natur handler det kort sagt om hvorvidt du er vokset op med emotionelt modne forældre, som også har været i stand til at repare med hinanden og dig, når kontakten blev svær.

Forskellen på om der blev skabt relationelle traumer eller ikke er ofte om vi som børn blev efterladt fysisk og emotionelt alene. Om vi blev overladt til os selv med at regulere de overvældende følelser. Om vi blev bærer at skammen, som er en uundgåeligt følgesvend, særligt i dysfunktioneller familier. Barnet vil til en hver tid bære skammen hvis ikke forælderen magter at skamregulere barnet og påtage sig det overordet ansvar i kontakten.

Børn kan ikke regulere eget nervesystem

Måske er dit frygtsystem som barn blevet tændt for ofte og for længe uden at en emotionel moden forælder har kunne tilbyde et roligt nervesystem at læne sig ind i.

Måske er dine forældre også blevet fejlafstemte som børn og kæmper selv med at regulere deres eget nervesystem.

Således var de måske ikke i stand til at tilbyde den nærende kontakt din lille sårbare hjerne havde brug for. Aj heller var de i stand til at reparere på den dysfunktionelle kontakt du ofte blev udsat for eller var vidne til. Således blev du måske overladt alene for dig selv i en høj arousel tilstand og med en følelse af skam, forkert og ensomhed. Børn tager ubevidst alt det på sig som forældrene ikke er i stand til at bære.

Når frygtsystemet tændes for ofte

Ifølge Inge Holm sker der det, at når frygtsystemet i barnet tændes for ofte og for længe, får det over tid vanskeligere ved at lukke ned igen. Og evnen til at opleve glædesfyldt og positiv værensstilstande forringes på grund af den massive hæmning af hjernens dopaminbaserede kredsløb, som den frygtbaserede kontakt medierer. Det kan medføre et liv med angst, stress og depression samt indre oplevelser af kaos og katastrofe.

Kan du genkende nedenstående citat fra dit liv?

”John G. Allan taler om et psykisk traume, og definerer det som tidlig eksponering for stressorer, der er repetitive og langvarige, og som indbefatter krænkelser og svigt fra de primære omsorgspersoner, og som endvidere forekommer på udviklingsmæssigt sårbare tidspunkter i barnets liv – det vil sige den tidlige barndom og puberteten” (Holm, s.199, 2016). 

Nemt ved at overvældes af frygt

Et dysreguleret og fejludviklet nervesystem fører til store udfordringer med selvregulering som voksen. Når man har mistet sin selvreguleringskapacitet, er man prisgivet stærke overlevelseskræfter, hvor man bliver nødt til at sætte ind med massiv undgåelseadfærd eller regulere sig gennem kamp, kryb, frys eller flugt. Den svigtende arousel og emotionsregulering bremser udviklingen af de emotionelle strukturer i hjernen, og barnets nervesystem sensitiveres, og bliver derfor let overvældet af frygt. 

Du kan ikke heale dybe relationelle sår alene

Vi skabes, vi såres og vi healer i relationer. Barndommens relationelle traumer kan vi ikke ændre på. Måske ligger der både sorg – og vredesbearbejdelse i den forbindelse. Men én ting er helt sikkert. Vi kan ikke heale vores relationelle traumer alene. Det kan kun ske i relationen til en anden, som selv har gået og går vejen.

Er dit nervesystem ofte kapret af stress, angst og indre uro må du have hjælp fra en professionel psykolog eller psykoterapeut, som kan tilbyde et mere roligt og trygt nervesystem at læne sig ind i. Også kaldet co-regulering.

Hjernens kredsløb skal omprogrammeres. Hjernen skal have emotionelt korrigerende oplevelser af, at kontakt også kan være trygt. Så du kan få det du manglede som barn og med tiden lære at selv-regulere og blive din egen kærlige forælder.

Hvor der er liv er der håb

Prøver du udelukkende at heale din emotionelle smerte alene, vil det blot blive en genudspilning af din barndom hvor du ofte blev overladt alene for dig selv. Neuroaffektiv udviklingspsykolog Susan Hart skriver: “Hvor der er liv er der håb”. Jeg kunne ikke være mere enig. Det er aldrig for sent at finde hjem og du skal ikke klare alting her i livet selv.