En kreativ og nonverbal terapiform
Ifølge Cand.Psych., PhD Susan Hart lever i en samtaleorienteret kultur men vi er ikke født ind i verdenen med et sprog, så der er mange af vores følelsesmæssige kompetencer, som udvikles ved vores non-verbale måde at være sammen indbydes.
For at profitere at samtaler, skal man ifølge Susan Hart være meget veludviklet følelsesmæssigt. Derfor er det oplevelsesorienteret mere relevant i arbejdet med børn. At bruge leg, figurer, symboler, musik, og forskellige kreative aktiviteter er utrolig hjælpsomt i forhold til at komme på bølgelængde med barnet. Et fællestredje, som vi har sammen.
Barnet og den voksnes nervesystem må svinge og danse sammen, for at oplevelsen af samhøringhed kan mærkes som et vigtig mødeøjeblik, som kan støtte barnets følelsesmæssige udvikling.
Sandplay er en terapiform som kan hjælpe der hvor der mangler ord. Den kan beskrive følelser, sansninger og indre stemninger som barnet er tynget af.
Sandplay er en veldokumenteret og skånsom form for legeterapi som kan bruges til både børn, unge og voksne. Men terapiformen er særligt velegnet til børn fra 4-års alderen og op, idet metoden arbejder med problemer som det kan være svært for et barn at sætte ord på.
Symboler og figurer bruges til at udtrykke alle de følelser et menneske kan opleve . Historier bliver fortalt og kreativiteten får rum til udfoldelse. Børn får mulighed for at integrere deres livserfaringer og det ubevidste bringes op til overfladen.
Inspireret af tilknytnings ophavsmand John Bowlbys begreb om “sikker base” er jeg opmærksom på at skabe et rum, som for barnet føles trygt og hvor der er plads til at udfolde sig gennem leg og kreativitet. Min klinik fyldt med farver, bløde puder og reoler fyldt med legetøj, bamser, figurer og symboler, som barnet kan bruge i Sandplay Terapien.
Det står det enkelte barn frit for at skabe lige præcis det billede i sandkassen som er bevægende, meningsfyldt, sjovt, skørt eller som ikke kan beskrives med ord.
Ved at arbejde med symboler og figurer i sand skabes et rum, hvor følelsesmæssige erfaringer, som kan være svære at fortælle om, kan synliggøres og bevidstgøres
Det er kendt, at ord forløser, men ord kan ikke beskrive meget dybe og tidlige konflikter. Sandplay skaber en mulighed for, at barnet kan få kontakt med det, der var, men som ikke er bevidst, det såkaldte før-bevidste. Konflikter og følelser kan udtrykkes og dermed bevidstgøres, og herefter kan der udvikles en vis orden i det, som tidligere var kaos .
Igennem legen kan barnet bearbejde sin indre smerte, sorg, sine frustrationer eller konflikter men også komme i kontakt med sine ressourcer og sin passion.
Teorien har tråde tilbage til det jungianske grundsyn og Carl Gustav Jung, men selve metoden stammer fra en af Jungs elever, den schweiziske Dora Kaiff, der udviklede den i 1950’erne.
Her er forståelsen at menneskets psyke er selvregulerende, og under trygge forhold kan den heale og være selvreparerende.